Rem eller lænke?

Der er mange forskellige typer af remme og lænker til ure. Men når det kommer til stykket afhænger valget af det ene frem for det andet om præference. Nogle mennesker kan lide holdbarheden af metallænke, mens andre foretrækker komforten som man får med en læderrem. Der er andre, der mener, at gummi byder på en hybrid af holdbarhed og komfort. Som sagt afhænger det meget af individuelle præferencer, hvad der er bedst for en bestemt person. Herunder får du fordelene og ulemperne ved hver af de enkelte valgmuligheder.

Metallænker

Lænker henvender sig typisk til personer der gerne vil undgå at skulle spekulerede over udskiftning af rem de første mange år. Metal lænker er de mest holdbare, men gennem tiden vil leddene begynde at blive bløde og slidte, så lænken begynder at hænge, i sådanne tilfælde er det tid til at købe en ny lænke. Det er umuligt at sige hvor mange år en lænke typisk kan holde, da det afhænger meget af brug.

Rent vedligeholdelsesmæssigt er det vigtigt at du en gang i mellem rengør din lænke med varmt vand og f.eks. en tandbørste. Dette skyldes at døde hudceller og størknet sved sætter sig i ledende mellem lænken, hvilket får lænken til at se gammel, slidt og ulækker ud. Du kan også gå til din lokale urmager og få dem til at rengøre lænken og pudse den op. 

Læderremme

Læderremme er dejlig komfortable så snart remmen er båret til. Desværre så slides de også meget hurtigere end en metallænke, specielt hvis du har uret på hver dag, er det muligt at remmen allerede er slidt op efter 1 år, hvilket blandt afhænger af remmens kvalitet, hvor meget man sveder om den udsættes for vand, hvor tit man tager det af og på osv. 

En sommerfuglelås som man finder nogle af de lidt dyre ures læderrem, kan forlænge remmens levetid markant, dette skyldes at man med en sommerfuglelås eliminere det normale slid som forekommer når man spænder uret om håndleddet.

Som nævnt forringer sved, en læderrems levetid. For at din læderrem skal holde længe bør du altid tørre fugt og sved af læderremmen med et stykke stof, således at det ikke ”vasker” læderremmens naturlige olier væk. Et andet godt tip er ikke at have læderremmen for stramt på, da fugt så ikke kan slippe væk/fordampe. Stram derfor aldrig din læderrem helt tæt hvis du ønsker at den skal holde lidt længere. Sidst men ikke mindst, så husk at blot fordi dit ur er vandbeskyttet til 10 atm, betyder det ikke at din læderrem også er. Læder og vand er ikke den bedste kombination hvis remmen skal holde længe.

Gummiremme

Gummiremme er blevet meget populære indenfor de seneste år. En gummirem giver dig typisk næsten samme komfort som en læderrem, og holdbarheden er også typisk den samme. En gummirem’s fjende er salt så søg derfor for altid at skylle remmen af med almindeligt vand hvis du har været ude at svømme ved stranden, ligesom syre i dit sved vil påvirke levetiden. Det gode ved en gummirem er netop at det er specielt godt til vandbeskyttede ure som skal bruges til at svømme eller dykke med og med lidt pleje i form af en hurtigrengøring med en våd klud, vil gøre at remmen holder sig flot. Forventet levetid på en gummirem er ca. 1 år.

Andre remme og lænker

Nogle få dameure kommer med softremme, disse remme er meget følsomme og typisk er den type ure som kommer med softremme kun beregnet til fint brug. Der er også andre ure som kommer udelukkende i plastik og disse lænker holder typisk ganske lang tid i forhold til at urene i en plastik eller fiber som det også kaldes typisk ikke er ret dyre.

Hvad er bedst?

Når det kommer til valg af rem eller lænke afhænger det meget af hvordan du vil bruge dit ur og om du værdsætter komfort overfor holdbarhed. De fleste har ikke noget i mod at engang i mellem at skulle skifte deres læderrem, og gør det ofte når de alligevel skal ind og have et nyt batteri i uret. Så når det kommer til valget mellem lænke og rem er det udelukkende et spørgsmål om individuelle præferencer og hvordan uret skal bruges der er det afgørende.