Tissot officiel tidtager til Tour de France

25.01.2016

Tissot markerer sig endnu en gang inden for cykelverdenen, ved at tage titlen som Official Timekeeper for Tour de France, og alle tidskørsler afviklet af Amaury Sport Organisation. Schweizer brandet vil benytte sit innovative timekeeping system ved alle A.S.O. tidskørsler de næste fem år.

Tissot har været en del af cykelsporten de sidste 50 år, og det er således en af de sportsgrene brandet er allermest involveret i. Tissot har tidligere været Official Timekeeper for Tour de France, fra 1988 til 1992. Stolt af de schweiziske rødder, gik Tissot i 1995 yderligere ind i sporten, ved at indlede et samarbejde med UCI – den Internationale Cykel Union. Siden da har Tissot været Official Timekeeper på landevej, trail, mountainbike og BMX verdensmesterskaberne, samt på World Cup tidskørsler.

Cykel sæsonen 2016 nærmer sig med hastige skridt, og Tissot er gået sammen med A.S.O. om afvikling af tidskørsler over hele verden. Den schweiziske ur producent gør brug af sin ekspertise ved et større antal vigtige tidskørsler, fra Paris-Nice til Paris-Tours, inklusiv La Flèche Wallone, Tour de France og Vuelta a España. I en sport hvor hvert sekund tæller, er det essentielt at kunne sætte sin lid til en tidstager der står inde for en ekstremt høj kvalitet. Tissot deler værdier med A.S.O. i denne henseende, hvilket vil sige den samme vision for cykling, og de samme værdier for standarder, præcision og performance. Dette sponsorat betyder, at Tissot kan tiltrække et stort antal cykel-entusiaster, som er dedikerede til udholdenhed og performance.

François Thiébaud, Chairman og CEO for Tissot watches er stolt af, at brandet endnu engang tager titlen som Official Timekeeper for Tour de France; ”Af alle internationale cykelmesterskaber er Tour de France det mest beundrede, og det der nyder mest respekt, fordi Tour de France samler verdens bedste cykelatleter, for at konkurrere i et meget varieret terræn. Flade, bakkede, og bjergfyldte etaper og endda etaper mod uret, hvad enten det er en enkeltmands bedrift, eller en holdindsats.”

Christian Prudhomme, direktør for Tour de France: ”Tidstagning inden for cykelsporten handler om få sekunder, og ind imellem millisekunder ved enkelte målstreger. Det er essentielt, at man kan stole på tidstageren, som deler den samme vision for vores sport som A.S.O.; At sætte atletens indsats øverst, og give den anerkendelse der er fortjent i offentlighedens øjne. De næste 5 år kan vi stole på Tissot, og på at hvert et sekund af indsatsen tæller, og jeg er glad for at se denne store spiller inden for urverdenen involvere sig i sæsonens bedste cykel events”