Certinas historie

26.03.2012

Certina logo

Positive tider
Kronologien for Certina's succes er umiskendeligt reflekteret i en imponerende rejse guidet af instinktet for perfektion og innovation. Afgørende og højspændte tidspunkter i firmaets historie har opbygget og bekræftet et imponerende omdømme, hvoraf især to idealer til stadighed står øverst: Præcision og Innovation.

Traditon for evolution
Eventyret begyndte i 1888, da brødrene Adolf og Alfred Kurth åbnede deres egen lille virksomhed med forhandling og fremstilling af kvalitets urværker og dele i Granges i Schweiz. Hurtigt ekspanderede firmaet til at fremstille komplette ure og fra 1906 bar alle produkter Grana signaturen (Granacus er latin for Granges). I de tidlige år blev virksomheden kendt for deres høje kvalitet og holdbarhed, og blev blandt andet belønnet med div. Prestigefyldte priser på forskellige store urmesser i Milano (1906) Bruxelles (1910) og i Bern (1914). Senere begyndte virksomheden også at fremstille egne in-house urværker, og mest blandt mange markante var det originale mekaniske digitalur i 1936 – verdens første. 

I 1938 fejrede firmaet 50 års jubilæum som et stærkt, familiedrevet mærke med 250 ansatte og flotte meritter på kontoen. For at fejre jubilæet besluttede man at omdøbe virksomheden til det vi i dag kender; CERTINA. CERTINA var også med inspiration i latin, da Certus betyder sikker, hvilket åbnede døre mod et mere globalt marked for CERTINA.  I 1948 åbnedes det første datterselskab med forhandling i Tyskland og den globale historie tager sin begyndelse. 

Permanent innovation
Den kreative ånd efter Alfred Kurth´s sønner Erwin og Hans, som havde arbejdet i firmaet siden 1920´erne, matchede de dygtige ingeniører og teknikere perfekt. Sammen udviklede de op til præsentationen i 1959 et af virksomhedens største milepæle, DS konceptet (Dobbelt Sikkerhed) og ser du på et CERTINA ur i dag bærer de næsten alle det geniale symbol. DS betyder kort fortalt et stødsikkert ophæng til urværket, en forstærket urkasse, safirglas samt specielle O-ringe og pakninger, hvilket i de kommende år er kimen og en markant faktor i virksomhedens succes og ikke mindst kerneværdi: en fantastisk holdbarhed og pålidelighed under de mest ekstreme og krævende forhold. DS systemet løftede CERTINA og gav mange konkurrenter baghjul samt åbnede for nye muligheder i forbindelse med 1960´ernes store interesse i udforskningen af jorden og især ekspeditionerne under havet, i luften og til hidtil uudforskede områder af Jorden. Det var et ideelt tidspunkt for CERTINA til at vise verden sin teknologiske overlegenhed og formåen.

Hver udfordring, hver sin prisCERTINA ON THE HIMALAYA
I 1960 deltog CERTINA i en Schweizisk ekspedition til Dhaulagiri (8222m) i Himalaya og beviste turen igennem 100 % pålidelighed helt upåvirket af de ekstreme forhold og forskelle i højde, tryk og temperatur. Året efter lancerede CERTINA sin Blue Ribbon model, der blev kaldt verdens mest holdbare og pålidelige ur. Uret var udstyret med et uhørt fladt selvoptrækkeligt værk. Ved de hårde Sealab-II ekspeditioner i 1968 benyttede de hårdkogte US Marines CERTINA DS ure. I 1970 udråbte NASA CERTINA DS Super PH 1000m som det ideelle ur i forbindelse med sine Tektite ekspeditioner i Vestindien. Samme år tilføjede DS Chronoolympic endnu en bedrift til den imponerende række i forbindelse med den japanske ekstrem skiløbet Miura´s vilde solo løb ned af Mount Everest.  I 1971 introduceredes CERTINA Biostar som viste biorytme og cirkel på personen der bar uret. DS Diamaster blev præsenteret i 1976 og fandt sin egen unikke fan i skikkelse af bokse legenden Muhammed Ali. I samme periode opnåede CERTINA flere anerkendte priser blandt andet Diamond Award (1970), Oscar og Golden Rose (1972) i Baden-Baden. En tid hvor CERTINA producerede omkring 600.000 ure årligt blandt andet ved hjælp af de 900 ansatte.

Tid til forandring og konsolidering
Ankomsten af quartz værkerne 1970´erne og 1980´erne vendte op og ned på hele urindustrien. Alle i branchen fik den store udfordring at overleve under helt nye vilkår, og hele processen ændrede industrien for altid. De ansatte, ledelsen, teknologien og de kendte paradigmer blev ændret og en ny verdensorden trådte i karakter. CERTINA havde også sine kampe og besluttede i 1983 at indtræde i fusionen mellem SSIH og ASUAG – der hurtigt blev til SMG, med den visionære Nicolas G. Hayek i spidsen. Den samlede alliance af gode gamle schweiziske urbrands gjorde SMH til en meget vigtig gruppe – en gruppe der kom til at hedde Swatch Group og som hurtigt blev verdens største og vigtigste virksomhed i branchen. En position Swatch Group besidder med stor strategisk snilde og med en helt unik global markedsposition.  CERTINA´s position i hele denne omvæltning stod hurtigt klart. Som det mest naturlige er CERTINA kort og godt sportsmærket i mid-prize segmentet. CERTINA´s markedsposition er strategisk placeret og fokuseret omkring mærkets stadig relevante kerneværdier omkring at levere god kvalitet og soliditet til en fornuftig pris. En meget stærk produktportefølje i segmentet fra 2.500 kr. til 12.000 kr. beviser denne teori. CERTINA opererer fra hovedkvarteret i Le Locle i Schweiz, der også er mærkets største marked, selv om mange andre markeder trænger sig på for at overtage førertrøjen. I over 50 år har CERTINA været kendt og udbredt i Norden og Central Europa og i de senere år har væksten i Mellemøsten, Asien og Rusland også smittet af på CERTINA.

Dedikeret til sport
Siden 1970´erne har CERTINA været kendt som et ægte sportsbrand og er blevet associeret med masser af sportsstjerner. Blandt mange CERTINA ambassadører kan især nævnes Muhammed Ali, Mike Doohan, Alex Crivillé, Colin McRae, Petter Solberg, Sete Gibernau, Timo Glock og Robert Kubica.

Certina F1Dette tredie millennium er lovende for CERTINA som sportsbrand. Fra 2001 til 2007 stod CERTINA bag den schweiziske motorcykel verdensmester i 125 cc klassen Thomas Lüthi.  Siden 2005 har fokus dog været koncentreret hovedsaglig omkring Formel 1 og partnerskabet med BMW Sauber teamet, der er vokset og er blevet stærkere hver eneste dag siden. 2006 blev også året hvor BMW købte Peter Sauber F1 team og Certinas forbindelser med sporten blev konsolideret, da holdet skrev kontrakt med den talentfulde polske racerkører Robert Kubica, der var Certina ambassadør i fire år. I 2008 endte holdet, takket være en imponerende sæson og stor succes i Montereal, på en flot fjerde plads i Constructors Championship. Den efterfølgende sæson var resultaterne ujævne og noget skuffende, BMW trak sig ud og Peter Sauber købte hans hold tilbage. På trods af de mange ændringer forblev Certina en loyal partner til den schweiziske racerløbsorganisation, et samarbejde der fortsætter dette år med en forlængelse af deres partnerskabsaftale.
Certina fortsætter også den ti år lange sponsoraftale de har med den schweizisk fødte Hollywood stuntman Oliver Keller, der er kendt som én af de bedste i sit fag.
I 2010 har Certina fået en ny ambassadør, nemlig den talentfulde Schweiziske GP2  racerkører Fabio Leimer. Derudover fik certina i 2011 endnu en ny ambassadør, nemlig den formidable norske storvinder Ole Einar Bjørndalen, der er den mest succesfulde biatlet i sportens historie. 

I dag er det fortsat ambition og succes der driver CERTINA og dette forstærkes via samarbejdet med Peter Sauber efterfølgende hans køb af BMW Sauber F1 teamet. Holdets spansk-fødte kører, Pedro de la Rosa, er CERTINAs nyeste ambassadør fra BMW Sauber F1 holdet.

Generelt er linket til motorsport fremtrædende overalt i CERTINA, men heldigvis er der stadig masser af udfordringer og mål af opnå. Strategien omkring Formel 1 og BMW Sauber partnerskabet ligger fast, men det har også vist sig som en fantastisk kreativ platform til at udvikle produkter og designs som almindelige og generelt sportsinteresserede mennesker efterspørger. CERTINA fremstiller til stadighed sporty og holdbare ure, men formår også at ramme bredt og sågar feminint med den klassiske kvalitets dna bygget ind i hvert eneste ur. Om det er sport, elegant eller klassisk – filosofien bag er den samme. Se selv succeser såsom DS Podium, DS First, DS Action, DS Multi-8, DS Cascadeur, DS Master, DS Rookie, DS Stella blandt mange andre. CERTINAs lange og flotte historik bærer en fantastisk innovativ rød tråd, der giver en optimistisk og dynamisk følelse for fremtiden.