Certina DS Action Kronograf 2015

01.04.2015

Sporty udstråling og Precidrive nøjagtighed

Udstyret med støbt gummirem eller børstet, rustfri stållænke, er den nye DS Action Chronograph et fantastisk ur. Dens brede krans og overdimensionerede, skeletoniserede visere, indekser og indikatorer gør aflæsningen let under alle forhold, hvilket blot forstærkes af den kompromisløse nøjagtighed fra det banebrydende PrecidriveTM værk. DS Actions sporty skive kommer i enten sort eller blå.

Den børstede 316L rustfri stålkasse på den nye Precidrive-udstyrede CERTINA DS Action Chronograph er en smule overdimensioneret med sine 43 mm og giver et karakteristisk islæt. Dens brede, polerede ensrettede krans bærer meget synlige tal samt en stribe af Superluminova fra ”12” til ”3”. Yderligere Superluminova-behandling i form af store prikker med fem minutters mærker finder man ved ”12”, ”3” og ”9” samt på de forskellige visere, hvilket sikrer optimal læsbarhed under vand. Bag et safirkrystal-behandlet glas med anti-reflekterende coating på begge sider finder man den sorte skive med to kronograf-tællere for 30 min. og 1/10th sek. Et datovindue er placeret ved ”6”.

Det berømte DS koncept (Double Security) gør DS Action Chronograph specielt velegnet til meget krævende miljøer. En skrue-bagkasse, skrue-trykknapper og skrue-krone prydet med bogstaverne "DS" giver en høj grad af sikkerhed. Uret er vandtæt op til et tryk på 30 bar (300 m), og det historiske CERTINA skildpadde logo på bagkassen er en konstant påmindelse om DS Actions enestående kvalitet. Certina DS Action Kronograf PreciDrive 2015

DS Action kommer i tre versioner: Med rustfri stållænke med et dobbeltspænde og dykkerforlængelse, en gummirem med det samme spænde og dykkerforlængelse, og til sidst en titaniumversion med matchende knapper, dykkerforlængelse og spænde.